Skip to main content
kampagner-topbanner
Hovedstaden

Helsingør Kommunes Beredskab

Kom til informationsmøde

I Helsingør Kommunes Beredskab søger vi flere frivillige til vores frivilligenhed.
Vi søger frivillige i alle vores tjenestegrene.

Kom til et uforpligtende informationsmøde og hør mere om at være frivillig ved

Helsingør Brandstation, Klostermosevej 106c, 3000 Helsingør – onsdag d. 18. September kl. 19

TILMELD DIG HER

Vi glæder os til at se dig!

Frivilligenheden ved Helsingør Kommunes Beredskab er et velfungerende frivilligt beredskab som kan aktiveres ved længerevarende indsatser og ved større ulykker i Helsingør kommune.
Vores frivillige bliver alle klædt på til de opgaver de skal løse og det er ikke nødvendigt med relevant beredskabsmæssig uddannelse i forvejen.
Vi råder over egne køretøjer og du får udleveret uniform passende til de opgaver du skal løse.

Fakta:

Førstehjælp:

I Helsingør Kommunes Beredskab, prioriteres det at alle vores frivillige har højt niveau af uddannelse i førstehjælp. Der afholdes jævnligt 12 timers uddannelse i førstehjælp. Dette suppleres af HAT (Håndtering Af Tilskadekomne) uddannelse, samt jævnlige opdateringsuddannelser.
Disse fagkundskaber bruger man som frivillig bl.a. til førstehjælpsvagter rundt omkring i kommunen. Desuden giver det tryghed i hverdagen at være ”godt klædt på”, hvis der skulle ske noget uforudset og man er i stand til at kunne hjælpe andre i en nødsituation.

Redning:

Som frivillig i Helsingør Kommunes Beredskab, får man også basal viden om og uddannelse i redningsopgaver. Det kan være konstruktion af afstivninger til at sikre en mur der er sammenstyrtningstruet, redning af tilskadekomne fra etager, brug af faldsikringsudstyr og anvendelse af klippeværktøj til fastklemte i biler.

Klima & Miljø:

Når stormen raser, er de frivillige klar med motorsave og sandsække. Når man er frivillig i beredskabet, vil en stor del af uddannelsen ligge indenfor Klima og Miljø. Man klædes godt på til at kunne hjælpe ved vejrlig som oversvømmelser og storm. Det kan være lænsning af kældre, skære træer op der er væltet ned over veje, bygge dæmninger med sandsække, eller assistere med opsætning af Water Tubes, blot for at nævne et par eksempler.

Brand:

Når vi har store brande, kan de frivillige blive tilkaldt til at hjælpe, med opsætning af ekstra lys, sørger for forplejning, fyldning af luftflasker, efterslukning af branden, hjælpe med oprydning af skadestedet.

Førstehjælpsvagter
Afstivning af sammenstyrtningstruet bygning
Brug af motorsav ved klimahændelse
Brandslukning ved en større brand
  • Adresse
    Klostermosevej 106C
  • By
    3000 Helsingør
  • Dato
    18. september 2024
  • Tidspunkt
    19.00 – 21.00
  • Type
    Informationsaften